Tenna
shadow

Tenna Bilstrup

Telefon 23282875

Jeg tilbyder og har erfaring med

  • Undervisning i KRAP
  • Supervision – både individuelt og i grupper
  • Individuel coaching
  • Forældrerådgivning
  • Ledelsescoaching
  • Teamudvikling
  • Organisationsudvikling

Jeg blev færdiguddannet lærer i år 2000 efter endt studietid ved henholdsvis Silkeborg – og Zahles Seminarium. Efter udviklende år som lærer i folkeskolen afsluttede jeg i 2008 en diplomuddannelse i ledelse. Siden har jeg arbejdet med skoleledelse frem til 2022, hvor en coaching uddannelse afstedkom, at jeg startede selvstændig virksomhed som coach og konsulent. Samtidig blev jeg uddannet i KRAP og tilknyttet KRAP Specialisterne.
Jeg har igennem alle år som leder tilstræbt at være tydelig, nærværende og troværdig. Mit fokus har været at skabe det bedst mulige lærings -og arbejdsmiljø for de fagprofessionelle, da jeg ved, hvilken positiv betydning det har for det samlede præstationsniveau og dermed kerneopgaven. Jeg kender værdien af motiverede medarbejdere og ved, hvad der kræves for at organisationer evner at implementere nye metoder og når deres målsætninger.
Min baggrund med dyb forankring i skole – og skoleledelsesverdenen i kombination med uddannelse i både coaching og KRAP, giver mig et godt fundament for at facilitere langtidsholdbare forandringsprocesser både på individ- og organisationsniveau.

Mit klare syn på børn, borgere, ansatte – ja, medmennesker generelt er, at ingen af os står op om morgenen for bevidst at gøre noget skidt for os selv eller andre. Alle mennesker har ressourcer, vi gør det bedste, vi kan – men måske er der noget, vi endnu ikke har lært. Med KRAP- tilgang og KRAP- værktøjer har vi en unik mulighed for at fremme vores viden om en fokusperson eller en fokusgruppe på en anerkendende måde. Den viden vi tilegner os gennem en undersøgende tilgang, giver mulighed for, at vi kan udvikle handlemuligheder, som gør det lettere for en fokusperson eller en fokusgruppe at agere hensigtsmæssigt fremadrettet.
Med mangeårig erfaring indenfor skoleverdenen har jeg oplevet adskillige pædagogiske strømninger.
Mange har inspireret, men kun få har medført reelle og bæredygtige forandringer i praksis.

Til den sidste kategori tilhører så afgjort KRAP. Allerede da jeg som leder blev introduceret til KRAP, kunne jeg mærke en dyb genklang med mit menneskesyn og den pædagogiske praksis, som jeg ønsker skal
være kendetegnende blandt os fagprofessionelle.

Enhver leder kender til at præsentere nye tiltag for en i forvejen hårdtarbejdende medarbejderstab, med en erkendelse af at nye indsatsområder kan opleves som endnu en arbejdsbyrde for medarbejderne.
Med KRAP oplevede jeg det stik modsatte. Jeg oplevede, at medarbejdere italesatte hvor direkte anvendeligt KRAP var, at der allerede efter første modul var taget skemaer i brug, at teorierne var lette at omsætte til praksis, og at vi fik et fælles sprog. Frem for alt bidrog KRAP til at se børnene i et mere klart og ressourcefokuseret lys.

Det afstedkom, at ansatte der endnu ikke var påbegyndt KRAP-uddannelsen efterspurgte det, da de oplevede ændret og bedre praksis hos ”KRAP’ede” kollegaer. Jeg oplevede, at KRAP virker!

Jeg glæder mig derfor usigelig meget til at udbrede KRAP endnu mere i skoler, botilbud og institutioner over det ganske land i samarbejde med KRAP Specialisterne. Hvad enten opgaven drejer sig om undervisning eller supervision, vil udgangspunktet være jeres ståsted og behov, så I oplever at vores samarbejde fører til meningsfulde forandringer.