KRAP er en tilgang, man kan udvikle/tilegne sig – en tilgang til at forstå og arbejde med sig selv og med andre mennesker. Når man arbejder på basis af KRAP, kan man understøtte sin praksis med en række metoder og redskaber, som er med til at sikre, at man bevarer fokus.
Fokus i KRAP er grundlæggende på at skabe udvikling ud fra en nysgerrig og undersøgende tilgang, hvor anerkendelsen er fundamentet.

KRAP er sammensat af de fire bogstaver K, R, A og P, og de bibringer hver især noget særligt til konceptet. Essensen i KRAP er dog, at netop koblingen af delelementerne giver mere til fagligheden end elementerne gør hver for sig. Helheden er mere end summen af delene.

Kognitionspsykologien stiller skarpt på tænkningen hos os selv og andre. Ethvert menneske oplever virkeligheden på sin helt egen måde – formet af de tanker og følelser man får i situationen (og derfor også af de erfaringer, man har gjort sig tidligere i livet). Vi arbejder med at forstå tænkning, og med at skabe udvikling i tænkningen. Vi forholder os til den enkeltes kognitive funktionsniveau og har dette som afsæt for måden, vi agerer på.

Ressourcerne er i fokus, da KRAP er stærkt inspireret af den positive psykologi. Udgangspunktet i KRAP er, at alle mennesker har ressourcer, og at vi som mennesker typisk gør det bedste, vi kan – hvis de rette forudsætninger er til stede. Vi motiveres af positive forventninger og succesoplevelser, og vi har alle en medfødt iboende drift til at udvikle os.

Anerkendelsen, som er selve fundamentet i KRAP, indebærer, at man altid bestræber sig på at tage det andet menneskes perspektiv. Vi forholder os nysgerrigt og undersøgende til behov og grundvilkår, og vi forsøger at tænke anerkendelsen ind på flest mulige områder. Fx anerkendelse i vores dokumentation, i vores italesættelse og vigtigst af alt: I måden hvorpå vi tænker om det andet menneske og dets intentioner.

Pædagogikkens kerneområde vil være at samle ovenstående i praksis. KRAP handler om skabe forudsætninger for udvikling og trivsel ud fra en anerkendende og ressourcefocuseret tilgang, hvor udgangspunktet er menneskets oplevelse og tænkning.

Selv om KRAP primært er en tilgang til mennesker, så er det samtidig også et koncept med en indbygget mulighed for systematik, da KRAP i sin grundform bygger på søjlemodellen:

Med en kognitiv forståelsesramme samt en ressourcefocuseret og anerkendende tilgang kan man via KRAP tage udgangspunkt i søjlemodellen. Dette fx som et procesværktøj eller som en systematik i dokumentation og kommunikation.
I hver af de 3 søjler har man et bestemt fokus, og man kan inddrage relevante metoder fra KRAP, som også knytter an til søjleforståelsens fasetænkning:

1. Afdækning: Vi samler den relevante viden og skaber overblik
Her benyttes fx metoderne: Kognitiv Sagsformulering og Ressourceblomsten

2. Analyse: Via den indsamlede viden, finder vi forståelse for grundvilkår, handlinger, intentioner og behov.
Her benyttes fx metoderne: Hinandens Årsag og Perspektiv skemaet

3. Udvikling: Vi reflekterer over mulige tiltag, som bygger på vores nye forståelse
Her benyttes fx Måltrappen og Procesmodellen