Slide Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Kognitiv
Ressourcefokuseret og
Anerkendende
Pædagogik
Vi uddanner fagpersoner i hele danmark KRAP temadage KRAP kurser og uddannelse KRAP overbygnings-uddannelse KRAP implementering KRAP metodetræning

Hvorfor vælge netop KRAP?

KRAP er en investering. Og når man vælger at placere sine penge i noget, skal man selvfølgelig forvente at få noget ud af det – at få et afkast.
Vi mener, at målet er, at KRAP skal gøre en forskel i praksis, og vi arbejder derfor altid med implementering for øje. I skal således, efter at have haft et KRAP kursus- eller undervisningsforløb, kunne se og registrere, at KRAP er blevet en del af fagligheden i praksis.

KRAP giver mulighed for:

• Fælles sprog – vi forstår det samme, ved det samme

• En mere anerkendende tilgang – vi begynder at tænke anderledes om andres handlinger, vi tillægger andre mere positive intentioner og vi bliver i højere grad i stand til at forstå den enkelte

• Systematik i fagligheden – alle kender søjlemodellen, som lægger skinnerne for vores måde at arbejde og samarbejde på

• Metoder – som bruges i refleksion, faglig sparring, supervision, dokumentation og (om muligt) direkte i arbejdet med borgeren eller barnet

• Italesættelse og ordvalg ændres – vi får ”luget ud” i de negative fortællinger, og sproget får generelt en mere anerkendende karakter

• Ressourcefokus i praksis – ikke blot kan vi se, hvilke ressourcer der er hos den enkelte – vi arbejder også aktivt med at bruge ressourcerne i delmål, i samarbejde og som motivation

• Øget trivsel og arbejdsglæde – det giver mening at gøre en forskel for andre mennesker

Vælg KRAP, fordi KRAP virker

Effekten af at arbejde med KRAP er testet og dokumenteret af Socialstyrelsen. Læs mere her

Betydningen af et KRAP kursusforløb – det såkaldte investerings-afkast – ses også tydeligt i udtalelser fra tidligere kursusdeltagere:

”Kursusforløbet har givet os viden og redskaber til, at vi fremadrettet vil arbejde langt mere målrettede i forhold til at opsamle og synliggøre viden, så vi kan sætte mål ud fra borgerens kognitive evner og ressourcer. Men stadig med hensynet til borgerens ønsker og perspektiv som vores pejlemærke.”

”Vi er gennem arbejdet med KRAP blevet klogere på, hvor stor en betydning ressourcetænkning har for en elevs udvikling. Ligeledes kan vi konkludere, at når vi har analyseret os frem til barnets ressourcer, samt hvilke forudsætninger der skal til for at ressourcerne kommer i spil, så kan vi som professionelle få en forståelse for, hvilke tiltag der skal arbejdes videre med. Det bliver os som professionelle, der skal tage ansvaret for elevens udvikling og dermed skabe forudsætningerne for, at det kan lykkes.”

”Vi har oplevet KRAP, som et virkelig godt pædagogisk redskab, der passer meget godt sammen med andre tilgange som f.eks. Det neuro-affektive kompas, Marte Meo, SPARK- modellen, SMTTE- modellen og Vækstmodellen”

”De unge på bostedet har rigtig stor gavn, af de forskellige redskaber der er i KRAP. Konflikterne bliver mindre og færre, idet en kognitiv tilgang kan lære både personalet og den unge alternative tanker. De unge bliver bedre klædt på til en selvstændig tilværelse, da redskaberne tydeliggør deres kompetencer. Måltrappen gør det mere overskueligt for hele det pædagogiske team at arbejde videre med målene.”

Hvis I vælger at satse på KRAP, vil jeres afkast naturligvis være afhængig af, hvor meget I investerer.
En enkelt KRAP temadag for alle medarbejdere kan give stor inspiration, og nogle gange er det lige det, der er brug for.
Mens et 7-10 dags forløb vil give basis for, at KRAP bliver koblet mere direkte på jeres praksis på konkrete områder.
Har I mulighed for at vælge den ”store pakke” på helt op til 20 dage, vil I opleve, at KRAP implementeres sideløbende med uddannelsen.
Det vigtigste er, at I vælger det, der giver mening for netop jer. Læs mere om de forskellige muligheder her

Kildehenvisning til KRAP: Lene Metner og Peter Storgård 2008 – Læs mere