Billede Gitte
shadow

Gitte Andersen

Telefon 41413197

Jeg tilbyder og har erfaring med

  • Undervisning i KRAP
  • Supervision med udgangspunkt i KRAP – individuelt og i grupper
  • Vejledning og undervisning i pædagogisk dokumentation

Jeg er uddannet lærer i 1989, og har arbejdet indenfor specialområdet lige siden. Mine mange års praksiserfaring fra undervisning og pædagogisk udvikling af børn og unge har givet mig et solidt pædagogisk fundament.

Jeg har løbende videreuddannet mig indenfor pædagogik, vejledning og ledelse, og jeg har gennem de sidste mange år hjulpet bl.a. pædagoger, lærere, SOSU-assistenter og medhjælpere med at kvalificere deres pædagogiske indsats.

Min grundtanke er, at ”Mennesker gør det rigtige, hvis de kan” (Frit efter Ross Green). Derfor er det vigtigt for mig at arbejde anerkendende, ressourcefokuseret og nysgerrigt.

Jeg gør mig altid umage for at afdække jeres udgangspunkt og tilpasse min rolle til jeres behov, så I oplever samarbejdet relevant og udviklende for jer. Uanset om der er tale om undervisning, supervision eller vejledning.

Undervisning i KRAP har som mål at udvide jeres handlemuligheder i den pædagogiske praksis.

Jeg er nysgerrig på jeres ståsted og inddrager gerne jeres erfaringer, så undervisningen opleves relevant.

I supervisionen samarbejder vi for at undersøge dét, der er vanskeligt eller som I er særligt optaget af i jeres arbejde.

Jeg tilstræber en udogmatisk tilgang, der værdsætter erfaring og refleksion, og som gerne tænker i ukonventionelle baner for at skabe resultater og lykkes. I supervisionen undersøger vi erfaringer, ideer og forbehold i de mulige veje at gå. Hele tiden med fokus på, hvordan vi kan tale om dét, der er vanskeligt på en måde, der fremhæver ressourcerne, åbner for nye muligheder, og giver handlemod.

Jeg har gode erfaringer med at opstille positive mål, hvor vi samtidig har fokus på vejen derhen. Undervejs benyttes KRAP-tænkningen og KRAP-skemaer.

Gennem årene har jeg superviseret mange forskellige fagligheder (pædagoger, lærere og ledere) indenfor specialområdet (ASF, ADHD, udviklingshæmning og sociale og emotionelle udfordringer).

Ved vejledning i pædagogisk dokumentation er det min opgave at udvikle pædagogisk personale i at kvalificere deres skriftlige dokumentation.
Det er bl.a. kvalificering af dagbogsnotater og delmålsarbejdet omkring indsatsmålene, jeg har haft fokus på.

Jeg tager udgangspunkt i den enkelte eller gruppen som helhed og målretter specifikt vejledningen, så alle oplever succes og fremgang.

Selvom dét at dokumentere og registrere kan opleves som en modsætning til det pædagogiske arbejde i praksis, så ser jeg i arbejdet med dokumentation en unik mulighed for at reflektere på en systematisk måde og blive dygtigere og mere bevidste i forhold til kerneopgaven.

Som vejleder i pædagogisk dokumentation trækker jeg på min lærerfaglige baggrund og min viden om specialpædagogik, lovgivning og etik.